Kender du typen? En aften om enneagrammet

Onsdag den 12. Oktober kl. 19:00 – 21:30

Hvis ikke du allerede kender enneagrammet, så vil vi gerne fortælle dig om det

Enneagrammet

Enneagrammet er en psykologisk beskrivelse af 9 personlighedstyper, og når du kender typerne, så vil du få en større forståelse af såvel din egen som andres måde at være på.

Aftenen holdes i en hyggelig afslappet atmosfære, hvor vi gennemgår de forskellige enneagramtyper og deres indbyrdes sammenhæng. Og når aftenen er slut, vil du med rimelig sikkerhed vide, hvilken type du selv er – og du har forhåbentlig også fået grinet og fået noget med, du skal have tænkt mere over.

Aftenens program ser således ud:

        • Velkommen – hvem er vi – og hvem er I?
        • Gennemgang af de 9 typer
        • Jeres valg (med udgangspunkt I det tilsendte)
        • Den enkelte types ’gule kort’
        • Relationerne – hvad er godt, hvad er skidt?
        • Essensskalaen – hvad er det?
        • – Typernes egne skalaer
        • Personlig handleplan ud fra type
        • Tak for i aften

Praktisk:

Det afholdes den 12. Oktober kl. 19:00 – 21:30 i mødelokalet hos Kontorhotel Fyn, Åløkke Alle 5-7, 5000 Odense C

Pris: 250kr.

Bente Brandstrup

Aftenens værter er Bente Brandstrup og skaermbillede-2016-09-11-kl-23-02-06Tom Vandsted.

Bente er uddannet Enneagram Master fra NLP-huset I Valby.

Tom er uddannet Enneagramcoach fra Syntax A/S.

Tilmelding sker til: Bente Brandstrup bente@nlp-potentiale.dk


Efter tilmeldingen vil du modtage ni korte typebeskrivelser og du bedes overveje, hvem du ligner mest inden du møder op (sådan du får mest ud af aftenen).

Lidt mere om Enneagrammet:

Enneagrammet er et dynamisk personlighedssystem med stor gennemslagskraft.

Det beskriver tydelige og fundamentalt forskellige mønstre som mennesker tænker, føler og handler ud fra.

Enneagrammet har 9 grundtyper med hver sit reaktionsmønster. Hvert af de ni mønstre er baseret på et bestemt opfattelsesmæssigt ’filter’. Dette ’filter’ afgør, hvad man lægger mærke til og hvordan man investerer sin energi.

Bag hvert af de ni mønstre befinder sig en grundlæggende påstand om – eller tro på – hvad der skal til, for at overleve og have det godt.

Vi har alle udviklet et af de ni mønstre for at beskytte et bestemt aspekt af os selv, der følte sig truet under personlighedsudviklingen. Når du opdager din personlighedstype i enneagrammet, finder du ud af mere om dit oprindelige ”hele selv”. Du forstår også bedre de ubevidste motiver, du opererer ud fra. Du lærer også, hvordan du kan forandre dit liv i positiv retning.

Det kan være en hjælp til at ændre den måde, hvorpå du forholder dig til dig selv og andre, samt give dig bedre indsigt i de omstændigheder og problemer, du står over for.

En enneagram-profil er et professionelt grundlag for effektiv udvikling af både den enkelte menneske/medarbejder som individ og hele organisationen. Det kan bruges til rekruttering, coaching, team-building og personlig udvikling. Og det er et fremragende værktøj for forståelse af sig selv og andre.

Enneagrammet refererer til ni grundlæggende personlighedstyper (enneagram betyder ’9 punkter’ på græsk)